Velkommen til

Mette Petersens hjemmeside

 

 

 

Jeg er.

 

Mette Petersen, født i 1963 i fiskens tegn.

 

 

 

Engang forsøgte jeg at springe ud af min glasbowle, og det lykkedes, selvom jeg ikke vidste, at jeg kunne gøre det.

Mine artsfæller stimede sammen og mente - alt efter deres humør - at jeg var "en underlig fisk, dum som en torsk og/eller en lækker sild".

Jeg valgte ikke at tro på deres meninger, og jeg fik modet til at gøre noget andet, end det man forventede.

Jeg har skabt en helt ny indre styrke. Jeg har lært at også følelsesmæssige forandringer kan være gavnlige og succesfulde.

 

Jeg har lært at have det som en fisk i vandet, for jeg har trænet mig i at navigere både med og mod strømmen.

Jeg har øvet mig i at fiske, efter det jeg kan bruge i tilværelsen og jeg har frigjort mig, selvom jeg har haft sprællet i et net af illusioner og bedømmelse.

 

Den erfaring ønsker jeg at give videre, idet alle har fortjent at opleve glæden og kærligheden, der skabes indefra, når vi lærer hvad følelsessystemet i virkeligheden skal bruges til.

                    

Jeg har beskæftiget mig med personlig udvikling siden 1993.

Jeg har været instruktør i mentalhygiejnisk træning siden 2002, har kørt adskillige grupper i personlig udvikling, og skrevet erkendelser til hjemmesiden www.dagenstanke.dk der har eksempler fra et liv med personlig bæredygtighed og Mentalhygienjnisk Træning.

 

Jeg starter løbende kurser i mentalhygiejnisk træning i København, når der er deltagere til det. En gruppe består af 4 - 6 deltagere, og arbejdsredskabet er bogen "Dine valg er dit liv - hvordan vælger du?" af Arne Olsen.

 

Jeg har været ude og rejse, været gift, fået barn, blevet skilt, været langtidssyg, haft egen virksomhed og er autoriseret sygeplejerske, certificeret mentalhygiejniske instruktør og uddannet Rudolf Steiner pædagog. Har siden 2004 arbejdet i offentlige institutioner i København.

 

 

Denne hjemmeside er i tilblivelsesfasen

www.mettepetersen.info